Barnets alsidige personlige udvikling

Hvilke færdigheder ønsker vi, at børnene har med sig, når de forlader vuggestuen?
At de kender sig selv
At de kan give udtryk for sig selv
At de har selvværd
At de har selvtillid
At de kan sige fra
At de kan lege selv
 
Handlinger:
Vi voksne skal bekræfte børnene i deres egne følelser
De voksne skal gennem sprog og handling lære barnet at kende sig selv
De voksne skal sprogligt støtte barnet i at sige fra
De voksne skal give rum for barnets fordybelse
 
Eksempel på læringsproces:
Peter 2,8 år bliver båret ind i vuggestuen på fars arm, sætter sig i garderoben og far tager tøjet af ham. Går med far i hånden og sut i munden hen til pædagogen, som siger: "Godmorgen Peter", rækker armene ud og siger: "Vil du op at sidde hos mig, så du kan vinke farvel til far?" Far løfter Peter op på skødet af pædagogen og vinker farvel.
Peter løfter armene op efter far og begynder at græde. Pædagogen holder trøstende armene om Peter, og siger: "Det er da også trist at far skal gå. Jeg kan godt forstå, at du er ked af det". Der går lidt tid, før pædagogen siger: "Det er da godt at vide, at far kommer og henter dig i eftermiddag. Nu kan du sidde og hygge dig lidt hos mig".
Peter bliver siddende og putter sig ind til pædagogen, indtil de andre børns leg fanger hans opmærksomhed. Han glider ned af pædagogens skød og løber glad og snakkende nedad gangen efter de andre børn.
 
Analyse:
Pædagogen bekræfter Peter i hans følelser, da hans far går. Hun viser gennem sprog og handling, at det er i orden, at Peter er ked af det. Hun støtter derved  Peter i at give udtryk for sig selv og derved lære sig selv bedre at kende. Dette er med til at styrke hans selvværd. Pædagogen giver Peter rum  til at finde sig selv, nå det punkt hvor han siger fra og går ned for at lege.
 
Sociale kompetencer
 
Hvilke færdigheder ønsker vi, at børnene har med når de forlader vuggestuen?

Empati: Børnene ser andres behov og følelser
Respekt for andre
At barnet kan indgå i et fællesskab

Handlinger:
At de voksne sprogligt henleder børnenes opmærksomhed på hinandens behov og følelser
At den voksne inddrager og opmuntre barnet i at være aktiv deltager i fællesskabet
At de voksne viser respekt for det enkelte barns personlighed og udviklingstrin
At de voksne er rollemodeller

Eksempel på læringsproces:
Peter, 1.8 år, kører ned ad gangen med en dukkevogn. Viggo, 1.8 år, går op på siden af Peter, skubber ham væk og tager dukkevognen. Peter sætter sig grædende på numsen, mens Viggo glad går væk med vognen.
Pædagogen har observeret, hvad der er sket, tager Viggo, drejer ham tilbage til Peter og siger: "Viggo, du har taget dukkevognen fra Peter: Se hvor ked af det han blev. Nu hjælper vi ham op at stå, så du kan give Peter dukkevognen igen". Pædagogen lægger trøstende armen om Peter og siger: "Der blev du vel nok ked af det".
Pædagogen siger til Viggo: "Skal jeg hjælpe dig med at finde en dukkevogn, så du kan  køre sammen med Peter". Viggo nikker og lader vognen stå. Lidt efter kommer Viggo kørende med sin egen dukkevogn, og de løber glade nedad gangen.
 
Analyse:
Begge børn i denne læreproces lære om empati og respekt for andre. Pædagogen henleder sprogligt Viggos opmærksomhed på Peters behov og følelser, for derigennem at lære Viggo at respektere Peter. Pædagogen viser respekt og anerkendelse af Peters følelser. Pædagogen opmuntre og inddrager Viggo i at være en aktiv deltager i deres lille legefællesskab.
 
Krop og bevægelse
 
Hvilke færdigheder ønsker vi, at børnene har med sig, når de forlader vuggestuen?
  
Beherske grovmotoriske og finmotoriske bevægelser, svarende til deres alder og udviklingsniveau
Begyndende kropsbevidsthed
Vi giver børnene mulighed for at spise en ernæringsrigtig og økologisk kost
 
Handlinger:
Vi prioriterer udendørs leg på egen og andres legepladser
Gåture i nærmiljøet (brug af fodboldbane, mose og skov)
Ugentlig musikdag med bevægelseslege
Hopperum
Inventar der styrker grovmotorikken indendørs
Beskæftigelses materialer der styrker finmotorikken
Spisning
 
Eksempel på læringsproces:
Seks børn og to voksne er på tur på fodboldbanen bag vuggestuen. På vejen finder børnene små sten de putter i lommerne. På fodboldbanen løber de frem og tilbage fra mål til mål. De griner og råber, trimler om på græsset. Nogle kravler op i målene og sidder fast i maskerne. De voksne må hjælpe dem fri. De kravler op og ned ad den store bakke, hvor nogle må gribe om græstotterne for at komme op og ned.
  
Analyse:
Grovmotorisk får børnene brugt kroppen ved at gå, løbe, hoppe, klatre, kravle, trille
Finmotorisk får børnene brugt hænderne ved at samle sten, holde fast i nettet, gribe i græs totterne og holde i hånd
De får styrket deres verbale sprog ved begreberne op, ned, hen, over osv.
De etablerer fællesskaber med andre og får derved styrket deres sociale kompetencer
Deres personlige kompetencer bliver styrket ved at afprøve egen formåen
 
Sprog
 
Hvilke færdigheder ønsker vi, at børnene har med sig, når de forlader vuggestuen?
God sprogforståelse
God udtale
Et godt aktivt sprog
Et godt nonverbalt sprog
Et ” pænt ” sprog
 
Handlinger:
Vi taler med børnene
Vi lytter til børnene
Vi læser bøger, rim og remser
Sange, sanglege og mundmotorik
De voksne skal give tid og rum til, at børnene kan formulere sig sprogligt
Leger i små grupper, samtaler børn og børn imellem
Mindre brug af sut
De voksne er rollemodeller og taler pænt med børn og hinanden
De voksne henleder børnenes opmærksomhed på, hvad de andre børn siger
 
Eksempel på læringsproces:
Pædagog sidder med 4-5 børn og læser Jakob og Joakim. Historien stopper ved en side, der viser to hænder. Det fanger børnenes opmærksomhed. De skiftes til at lægge deres egne hænder oven på hænderne i bogen og tæller til ti.
Der er megen samtale om, hvordan hånden placeres på bogens hænder, og om hvor mange fingre, der er, og hvad fingrene kaldes.
 
Analyse:
Denne historie viser en læringsproces, hvor børnene får øvet deres færdigheder i sprogforståelse, udtale og aktivt sprog. De får kendskab til tal op til ti, navne på de forskellige fingre, din tur og min tur. Begreber som oven på, nedenunder, ved siden af.
Børnene får styrket deres nonverbale sprog, når man tæller med fingrene, ligesom de får øvet finmotorikken. Børnenes personlige og sociale kompetencer bliver styrket ved, at de lytter til hinanden og venter på sin tur. En god og tryg stemning  giver mulighed for at tale sammen og derved øve et pænt sprog.
 
Kulturelle udtryksformer og værdier
 
Hvilke færdigheder ønsker vi, at børnene har med sig, når de forlader vuggestuen?
At kunne lytte til musik
At kunne være med til sang og musik
At kunne tegne og male
At kunne udtrykke sig kreativt
 
Handling:
Vi synger med børnene
Vi leger sanglege med børnene
Vi tegner og maler
Vi klipper og klister
Daglig afslapning til sovemusik
 
Eksempel på læringsproces:
Pædagog sidder med 9 børn til morgensamling omkring et stort bord. Børnene spiser frugt, pædagogen synger om hver enkelt stykke frugt, inden den skæres ud. Børnene synger med så godt de kan. Bagefter synger pædagogen sangen ”Tingelingelater”, imens rytmen slås i bordet med hånden. De største børn synger med og slår hånden i bordet. Bagefter taler pædagogen og børnene om at det gjorde ondt i hånden, når man slår for hårdt i bordet.
 
Analyse:
Denne historie viser en læringsproces, hvor børnene får øvet deres færdigheder til sange, rytmer og fagter. De udtrykker sig kreativt, når de synger og slår hænderne i bordet og derved frembringer en musisk lyd. Derudover får børnene øvet deres sprogforståelse med navne på frugter, tal og begreber som at slå hånden i bordet og at det gjorde ondt. En god og sjov stemning som giver børnene en social oplevelse.
 
Natur og naturfænomener
 
Hvilke færdigheder ønsker vi, at børnene har med sig, når de forlader vuggestuen?
Kendskab til naturens gang
Respekt for naturen
Kende forskel på årstiderne
Kendskab til vejrfænomener. Sne, sol, regn, blæst.
 
Handlinger:
Vi leger ude i al slags vejr
Vi går ture i skoven og nærmiljøet
Sætter ord på det vi ser og rører ved
Vi viser at vi skal passe på miljøet
Bruger sang og musik
Viser omsorg for dyr og planter
 
Eksempel på læringsproces:
Sneen ligger tyk og dejlig, og alle børn er med på kælkebakken. Sneen er svær at gå i, nogle steder glider vi, nogle steder synker vi i til knæene. ” Vi falder ned i hul ” siger børnene og griner. Vi når endelig over på kælkebakken. Vi kælker to og to, fire og fire, vi falder, vi kaster med sne og ruller rundt i sneen. Da vi er kommet hjem, har taget tøjet af og vasket hænder, sidder vi ved to borde og venter på, at pædagogen og Anton kommer med maden. Børnene taler om, hvor meget sne der er, og pædagogen siger: "Når det bliver varmt smelter sneen, og det bliver meget vådt". ”Så må vi gerne lege i vandpytter ”siger Sofie. "Ja", siger pædagogen, "og nu skal I se, hvordan sneen smelter”. Pædagogen henter to håndfulde sne og lægger en på hvert bord. Så kommer pædagogen og Anton med maden, og vi begynder at spise, mens der hele tiden bliver holdt øje med sneen på bordet. Børnene stikker hele tiden pegefingeren i sneen og vandet og smager på det.
 
Analyse:
Denne historie viser en læringsproces, hvor børnene får kendskab til fænomener som sne, vand, smelte, varme, kulde. Børnene fik kendskab til naturens gang. De fik lært, at når det bliver varmt, så smelter sneen, og vi kan lege i vandpytter, men lige nu hvor det er koldt, kan vi lege i sneen. Derudover får børnene styrket motorikken ved at gå, glide, rulle, falde.
Motorisk finder de ud af, hvor svært det er at gå i sneen og hvor meget energi, det kræver.
Samspillet mellem børnene når de kælker to og to, fire og fire er med til at udvikle deres sociale kompetencer.
Sproget bliver styrket ved, at den voksne sætter ord på legen, og at man taler sammen i en lille gruppe.